Snekkersten: 33-årig sigtet efter kørsel i modsatte vejbane

dato

En patrulje blev opmærksom på en bilist, der kørte i modsatte vejbane i vestgående retning ad Agnetevej i meget høj fart. Patruljen satte efter køretøjet for at bringe det til standsning.

Bilen blev fundet i buslommen ved krydset Klostermosevej med førerdøren åben. Føreren var løbet fra stedet. En hundepatrulje ledte efter spor, og hunden fandt en mand, der passede med patruljens og vidners signalement.

Den 33-årige mand blev sigtet for besiddelse af hash og for at køre bil uden førerret. Under ransagningen af bilen blev der fundet en klump hash, som blev kontroltestet og vejet til 0,247 gram.

Kilde: Nordsjællands Politi
Mest læste artikler