Bliv delt klasselærer for 1. og 6. klasse på Snekkersten skole med fokus på matematik og samarbejde

dato

til matematik, HDS, madkundskab m.m.

Vi søger en uddannet lærer til vores afdeling på Klostermosevej med opstart 1. august 2025, der gerne vil indgå i et tæt samarbejde med skolens engagerede og dygtige medarbejdere. Du skal være delt klasselærer i vores 1. og 6. klasse, hvor du også har matematik. Du får to dygtige og erfarne teammakkere.
Vi leder efter en dygtig lærer, hvis børnesyn og værdier stemmer overens med vores. Din måde at være i verden på er i høj grad præget af nysgerrighed og et åbent mindset og dine kompetencer skal naturligvis være på plads. Du er optaget af at samarbejde med dine kolleger og vil gerne bidrage til skolens fortsatte udvikling.
Vores arbejdsplads er blandt andet kendetegnet ved:

  • En uformel tone og en høj grad af imødekommenhed
  • Plads til forskellighed ud fra de samme værdier
  • Lyst og vilje til at forbedre og udvikle
  • En medarbejdergruppe der har været længe på skolen
  • Mangfoldighed blandt børn og voksne
  • En tro på at meget kan lade sig gøre

Vi ynder at gå på arbejde for at have den bedste dag med børnene og med hinanden, og vi går langt for at hjælpes ad med det.
Snekkersten skole er en del af Skolerne i Snekkersten, som ligger i et spændende og mangfoldigt skoledistrikt med strand, skov og by inden for gåafstand. Snekkersten skole er søsterafdeling til vores 0.-6. afdeling på Borupgårdskolen og ligger 5 minutter fra Snekkersten station. Der er et spor fra 0.-6. klasse på Snekkersten skole.
Ansøgningsfrist den 30.5.25 kl. 00. Samtaler i uge 24/25.
Har vores opslag vakt din nysgerrighed, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ane Bonnesen på telefon 21360359.
Vi forventer, at du læser mere om vores skole på vores facebookside Skolerne i Snekkersten eller på vores hjemmeside: www.skolerneisnekkersten.dk
Ansøgningen skal sendes elektronisk via Signaturs Portal.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skolerne i Snekkersten, Smakkevej, 3070 Snekkesten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5867b84f-3988-4076-b3ee-b9679fa407fc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet