– Bliv en del af fællesskabet på Snekkersten Skole.
Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og har et tæt kendskab til hinanden – både kolleger og elever? Så er du måske vores nye matematiklærer på Snekkersten Skole pr. 1. januar 2026.
Snekkersten skole er en del af Skolerne i Snekkersten. Der er et spor fra 0.-6. klasse på Snekkersten skole.
Om jobbet
Vi søger en uddannet matematiklærer til indskoling og mellemtrin, der har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor trivsel, samarbejde og sammenhold er nøgleord. Vi arbejder tæt i team, deler viden og erfaringer og skaber løsninger på tværs af årgange og fag. Hos os er vi nære med alle – vi kender hinanden godt, og vi løfter mange forskellige opgaver sammen.
Vi leder efter en lærer, der:
- Ser værdien i fællesskab og trivsel – både for børn og voksne
- Har lyst til at indgå i et tæt teamsamarbejde med fokus på faglighed og udvikling
- Har en positiv og nysgerrig tilgang til elever, kolleger og nye opgaver
- Er klar til at tage del i skolens liv på tværs af fag og årgange
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med høj trivsel, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen
- Engagerede kolleger med stærkt sammenhold og mange års erfaring
- Et mangfoldigt elevgrundlag og en hverdag med nærhed og kendskab til hinanden
- En beliggenhed tæt på skov, strand og by – og kun få minutters gang fra Snekkersten Station
Har vores opslag vakt din nysgerrighed, er du velkommen til at kontakte Daglig pædagogisk leder Rasmus Storm Hakmann på telefon 25311942.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via Signaturs Portal.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Snekkersten Skole, Klostermosevej, 3070 Snekkesten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/faabe8ad-a2ae-4041-b602-b92ed3ceb8d5