Har du ledelseserfaring og brænder du for at skabe et stærkt og dynamisk teammiljø?
Er du klar til at blive en ekstraordinær personaleleder hos os, hvor der både er plads til entusiasme og en god latter i hverdagen - så læs videre!
Om os
3Kløveren, der består af Margueritten i Snekkersten og Åbjerggård i Frederikssund, er en højt specialiseret døgninstitution for børn og unge med udviklings handicap kombineret med psykiatriske diagnoser.
På Margueritten bor 13 børn og unge, der alle er 1:1 støttet i deres hverdag. Vi arbejder tæt samen med børnenes forældre og med den anbringende kommune.
Fordi det er en døgninstitution, har vi åbent 24/7, men dine arbejdstider er som udgangspunkt på hverdage, men vi kan godt lide at lave sociale arrangementer sammen med børnene og deres familier, og der kan derfor også ligge arbejdstider på "skæve" tidspunkter.
Din arbejdstid planlægges sammen med den anden personaleleder.
Vi er mere end bare en arbejdsplads – vi er en engageret og sammensat flok, ønsker at gøre en forskel for de børn og unge der bor på 3Kløveren.
Vi værdsætter et godt samarbejde, både individuelt og tværfagligt.
Vores kolleger kommer med vidt forskellige baggrunde, hvilket skaber en stærk vidensdelingskultur, hvor samarbejde og professionel udvikling er i højsædet.
Vi holder til i dejlige Snekkersten, tæt på natur og offentlig transport.
Hvad er dine opgaver?
Som personale/afdelingsleder understøtter du kerneopgaven. Du skal med din ledelse - i samarbejde med den faglige teamleder - understøtte, at børnene får det allerbedste tilbud.
Du vil du stå i spidsen for et engageret team og sikre, at vi sammen giver børnene der bedste rammer, skaber en positiv holdånd og et stærkt arbejdsmiljø.
Du arbejder med alle aspekter af personaleledelse, både juridisk, kompetenceudvikling og rammen arbejdet udføres i.
Hos os vil du:
- Blive personaleleder for et solidt team af faglærte og ufaglærte medarbejdere.
- Sikre en dynamisk og engageret arbejdsatmosfære, hvor kvaliteten er i fokus - både i forhold til kerneopgaven og i forhold til personaleadministration.
- Støtte op om vidensdeling, sådan at vi sammen bliver endnu dygtigere.
- Fremme trivsel og professionel udvikling, alt sammen pakket ind i et støttende og inspirerende miljø.
- Være en ledestjerne inden for effektiv kommunikation og teamwork.
- Fleksible arbejdstider, så du har mulighed for at balancere jobbets krav med dit privatliv.
- Støtte og indkøring fra dine kompetente lederkolleger – vi hjælper dig godt i gang!
- Deltagelse i regionale aktiviteter for mellemledere.
- Selvstændigt arbejde i stærkt professionelt fællesskab med de to andre afdelingsledere - den ene sidder i Frederikssund.
- En inkluderende tilgang til konflikthåndtering.
- Vi tilbyder en afslappet og imødekommende arbejdskultur, hvor dine idéer vil blive hilst velkommen.
Hvis du har erfaring med teamledelse, overenskomster og lidt personalejura og vil være en del af noget fantastisk, så er vi spændt på at møde dig.
Første samtalerunde afholdes tirsdag den 24. juni og anden rundte den 26. juni.
Hvis du bare i første omgang ønsker at høre mere om stillingen, må du meget gerne ringe til forstander Mette Brunberg på mobil telefon 3043 8270.
Region Hovedstaden er røgfri i hele arbejdstiden - det gælder alle nikotinprodukter undtaget nikotintyggegummi.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
3Kløveren, Smakkevej , 3070 Snekkersten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/628461a4-c1ab-466a-bf1d-8adbafc155eb