BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi hjælper hinanden og har et godt arbejdsmiljø!
Vi er en stor gruppe af faste medarbejdere, som arbejder i mindre tværfaglige teams. Vi tilbyder et stærkt fællesskab, der sammen skaber arbejdsglæde og faglig stolthed. Vi leder efter dig, der søger et job med mening, og som kan lide at gå på arbejde.
Om arbejdet
Du arbejder i borgerens hjem, hvor du varetager personlig pleje og praktisk hjælp.
”Jeg har holdt i små, tykke, tynde og syge hænder. Jeg har trøstet alle - lige fra den veluddannede ældre til den mindre velstillede misbruger. Jeg har observeret folk gå langsomt bort og klædt dem på til den sidste rejse” (SSH, Helsingør Hjemmepleje)
Du bliver en del af et mindre team bestående af SSH, SSA, sygeplejerske, planlægger, koordinator og leder. Rengøring varetages primært af hjemmeplejens servicemedarbejdere.
Du får et godt introduktionsprogram og en ’mentor’ (en god kollega), som du altid kan søge hjælp hos. Vi afholder løbende små praktiske kurser, hvor du har mulighed for at lære nyt fx ift. demens, medicin eller kompressionsstrømper.
Som SSH arbejder du i Nexus på en smartphone, hvor du kan tilgå både din køreliste og omsorgssystemet. Er du ny i Nexus, skal vi nok hjælpe dig.
Vi har både gå-, cykel- og bilruter (og el-cykelruter).
Om dig:
- Du sætter pris på den daglige borgerkontakt
- Du har en positiv tilgang til opgaverne
- Du arbejder med omhyggelighed og omtanke
- Du trives med både samarbejde og selvstændigt arbejde
- Du er fleksibel, imødekommende og god til at skabe relationer
- Du trives med et team af distriktsledere som har en åben dialog med hinanden, arbejder på tværs af organisation, og har fokus på nærværende ledelse i de enkelte teams
Om hjemmeplejen
Hjemmeplejen er en stor organisation med omkring 500 engagerede medarbejdere. Vi betjener ca. 2000 borgere i alle aldre.
I Distrikt 2 er vi ca. 200 medarbejdere fordelt på 4 teams, der har fælles base på Klostermosevej 101.
Vi afholder løbende TRIO-møder med fokus på arbejdsmiljøet.
Se vores korte film om at arbejde i ældreplejen i Helsingør – den varer ét minut: https://dreambroker.com/channel/135iqyy6/uo1k7hzm
Arbejdstid og løn
Ansættelse pr. 1. august 2023 eller efter aftale.
Ugentlig arbejdstid er fra 30 til 37 timer fast dagvagt med mødetid kl. 7.30-15, med mulighed for at vælge weekendvagt hver 2. eller hver 3. uge.
Du aflønnes efter overenskomst med FOA. Ved ansættelse fremvises straffeattest.
Ansøgningsfrist: 26. juni 2023
Du er meget velkommen til at komme på besøg, hvis du gerne vil møde os, inden du søger.
Rikke Jensen
Tlf. 21 18 11 37
Gitte Bak
Tlf. 41 86 85 55
Camilla Laub Nielsen
Tlf. 41 86 92 83
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Helsingør Kommune, Klostermosevej 101, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2296&ERId=82372
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847865