BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gerne samarbejde med gode kolleger om at inkludere flest mulige børn i almenskolen og i fritidsdelen? Så læs videre...
Skolerne i Snekkersten skal ligesom alle andre skoler i Helsingør kommune, øge ressourcerne til vores inkluderende indsatser. Vi søger derfor tre uddannede pædagoger, der har særlig viden, interesse – og meget gerne erfaring - i at arbejde med børn, der er på kant af fællesskabet, nogle med diagnoser inden for autisme, ADHD eller generelle indlæringsvanskeligheder.
M7-gruppetilbud
Vi søger én pædagog skal være forankret i vores gruppetilbud for udskolingsbørn fra 6. klasse. Eleverne er ikke nødvendigvis diagnosticeret, men har som udgangspunkt vanskeligheder med opmærksomheden og muligvis også inden for autismespektret og er normaltbegavede. Lige nu er der otte elever i gruppen, som har al deres undervisning i et mindre, skærmet miljø. Dine arbejdsopgaver vil være at samarbejde med klassens erfarne lærere om at tilrettelægge og udføre gruppens faglige og sociale læringsaktiviteter i timerne og i pauserne samt at støtte eleverne i at blive inkluderet i det almene årgangsmiljø. Vores medarbejdere i gruppetilbuddene er forankrede i skolens inklusionsteam, som du også bliver en del af. I gruppen skal du være med til at understøtte undervisningen af eleverne, der alle har brug en tydelig struktur og rolige nervesystemer omkring sig, for at få den bedst mulige skolegang. Vores pædagogiske tilgange er inspireret af low arousal, TEACCH og elementer fra co-teaching. Men vigtigst af alt er, at vi får motiveret eleverne til læring på mange forskellige måder og arbejder frem imod, at eleverne får en fuld afgangseksamen fra folkeskolen.
0.årgang
Vi søger to pædagoger, der skal samarbejde med vores 0. årgangsteam om alle børn på 0. årgang på henholdsvis Borupgårdskolen og Snekkersten skole. På Borupgårdskolen kommer der tre 0.klasser, på Snekkersten skole kommer der én 0.klasse. Du skal sammen med dine kolleger planlægge og understøtte inkluderende indsatser i klasserne/årgangen både i klassen men også uden for klassen, hvis der er behov for det.
Kulturen på Skolerne i Snekkersten er kendetegnet ved, at der er en stor velvilje over for hinanden, vi taler åbent om vores svagheder og er stolte af vores styrker. Der er med andre ord plads til fejltrin, spørgsmål og læring. Vi er drevet af et stort VI og et ønske om, at alle i vores organisation skal indgå i et fællesskab.
For os handler det at gå på arbejde om at skabe resultater sammen med mennesker i en kompleks og spændende hverdag, hvor der ofte er flere veje at gå og ikke altid findes et enkelt svar. Du derfor skal være drevet af nysgerrighed i din tilgang til mennesker og opgaver. Vi lægger vægt på at have en mangfoldig medarbejdergruppe, da vi tror på, at diversitet er en forudsætning for udvikling og læring.
Skolerne i Snekkersten er skønt beliggende tæt på skov, strand og Snekkersten Station. Vi har skole på flere matrikler, og der går alle slags børn. Vi ser mangfoldigheden som en styrke, fordi vores børn lærer af hinandens forskelligheder. Det er en unik træningsbane, der ruster dem til at møde verdenen, der også er mangfoldig.
Har vores opslag vakt din nysgerrighed, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Rasmus Storm Hakmann rahak@helsingor.dk, 25311942 eller afdelingsleder Ane Bonnesen abonn@helsingor.dk, 21360359 med spørgsmål. Ansættelsen er fra 1. august 2024, ansøgningsfrist er den 05.06.24. Der afholdes samtaler den 10.6.24 og den 12.6.24 om morgenen/formiddagen.
Vi forventer, at du læser mere om vores skole på vores facebookside Skolerne i Snekkersten eller på vores hjemmeside www.skolerne-i-snekkersten.dk. Ansøgningen skal sendes elektronisk via Signaturs Portal.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Snekkersten Skole, Klostermosevej, 3070 Snekkersten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033921