Nordsjællands Politi: Seneste nyt fra Snekkersten - mandag den 7. december

Profilbillede
dato

Snekkersten er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Mistænkeligt forhold, Virum

Klokken 10.21 blev det anmeldt, at en mand luskede rundt på p-pladsen på bagsiden af Geels Plads ved Føtex og tog i flere bildøre.

En patrulje blev sendt til stedet, men manden blev ikke udfundet.

Manden beskrives af anmelder som:
Mand, østeuropæisk af udseende, 50 år, 175-180 cm, kraftig af bygning, med sort hår. Iført grå strikhue, beige jakke, slidte bukser, slidte gummisko, sort mundbind.

Kørsel i påvirket tilstand, Farum

Klokken 14.03 blev en 32-årig mandlig bilist fra Farum standset og kontrolleret på Frederiksborgvej. Her fik han narkometeret til at slå ud, hvorfor han blev transporteret med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle påvirkningsgrad.

Mand skabte uro på tankstation, Helsingør

Der indløb klokken 16.12 anmeldelse om, at en mand skabte uro på en tankstation på Kongevejen. Han opførte sig truende over for både personale og kunder og havde ifølge anmeldelsen også slået ud efter en af medarbejderne på stedet. En patrulje kørte dertil, hvor manden i mellemtiden var forsvundet, og det var heller ikke muligt at udfinde ham ved en efterfølgende rundering.

Manden beskrives som: dansk af udseende, 180-185 cm, kraftig af bygning. Iført flad kasket og medbragte en blå rygsæk.

Mistænkeligt forhold, Lynge

En 29-årig kvinde anmeldte klokken 20.53, at hun havde overrasket en mand, som befandt sig i hendes have, hvor han stod og kiggede ind ad vinduerne til hendes bolig på Camilla Larsens Vej. En patrulje med hund kørte til stedet, hvor manden imidlertid var forsvundet, og han blev heller ikke udfundet ved den efterfølgende rundering i området.

Manden beskrives som: 170-175 cm, almindelig af bygning. Iført mørkegrå hættetrøje og mørk jakke.

Anmeldelse om affyring af fyrværkeri, Snekkersten og Helsingør

Klokken 21.15 og klokken 21.49 blev det anmeldt, at der henholdsvis på en sti mellem Klyveren og Borupgårdskolen i Snekkersten og på Hesteskoen i Helsingør blev affyret fyrværkeri, formentlig i form af kanonslag, og at en gruppe på omkring ti unge personer var set i nærheden. Patruljer blev sendt til begge steder, men det var ved rundering ikke muligt at udfinde nogen, der kunne relateres til de to hændelser.

Narkokørsel, Kgs. Lyngby

På Kollegiebakken blev en 38-årig mandlig bilist fra Aarhus-området standset af en patrulje klokken 02.48. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Der venter nu svar på en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring mandens eventuelle narkopåvirkning.

 

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt den 4.-7. december 2020

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi