BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du sygeplejeske, fysioterapeut eller ergoterapeut, og brænder du for rehabilitering og uddannelse af elever og studerende, så er der en spændende lederstilling her!
Vi er netop flyttet ind i vores super flotte Sundhedshus og har i den forbindelse øget antallet af midlertidige døgnpladser. Vi har åbnet en tredje afdeling med 13 døgnpladser og har samtidig samlet alle social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderendestuderende på denne afdeling med henblik på at styrke uddannelsesforløbene. Vi arbejder hen imod en studieunit hvor også ergo- og fysioterapeutstuderende skal være en del af afdelingen. Alle 15 ergo- og fysioterapeuter samt to træningsassistenter på vores døgnafdelinger vil organisatorisk blive tilknyttet den nye afdelingsleder.
Som afdelingsleder bliver du en vigtig medspiller i at sikre faglige sammenhængende borgerforløb i det nye Sundhedshus hvor vi er rykket tættere sammen tværsektorielt og inter-kommunalt med henblik på at styrke borgerforløbet i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet.
Du bliver en del af det samlede lederteam på HRT og refererer til leder Pia Hansen
Dine opgaver bliver bl.a. at;
- Have ansvar for at sikre den daglige drift og udvikling af den ene døgnafdeling med de tilknyttede plejepersonaler og alle terapeuter
- Videreudvikle et solidt tværfagligt fundament for borgernes rehabilitering og sikre effektive sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet
- Forberede og stå i spidsen for udvikling af den nye studie-unit
- Du er uddannet sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut og har evt. relevant lederuddannelse
- Du har ledelseserfaring og har indgående kendskab til ældre- og sundhedsområdet
- Du har interesse og erfaring med uddannelse af plejepersonale
- Du navigerer sikkert mellem den gode vagtplan, faglige kompetencer, de daglige prioriteringer og ressourcestyring
- Du er nærværende og insisterende i udvikling og fremdrift af det nære sundhedsvæsen
- Du er nysgerrig på andres perspektiver og skaber gode relationer og et godt samarbejde både internt og eksternt
- Du har en god situationsfornemmelse og er troværdig og gennemsigtig i din ledelse
- Du ser værdien i og er tro mod en engageret, stærk og velfungerende MED organisation
HRT er flyttet ind i Sundhedshuset med 57 døgnpladser, Akutteamet, ambulant rehabilitering og genoptræning for hjemmeboende borgere samt forebyggende indsatser. HRT har i alt 150 medarbejdere og et lederteam, som består af 4 afdelingsledere og centerlederen. HRT er uddannelsessted for både sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og ergoterapeutstuderende.
Hos os:
- Kommer du til at arbejde i en organisation med fokus på faglighed, ambitioner og nye samarbejdsformer
- Indgår du i et ledelsesteam, hvor vi vægter en åben og ærlig kommunikation højt og bruger hinanden som sparringspartnere
- Får du mulighed for at sætte dit præg på det nære sundhedsvæsen i et helt nyt Sundhedshus
- Får du gode muligheder for personlig kompetenceudvikling
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Stillingen er omfattet af Ny løn efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 13. juni. Vi afholder samtaler i uge 24 og forventer at holde 2 samtalerunder. Tiltrædelse 1. september 2023. Du sender din ansøgning ved at bruge ’knappen’ søg her og du skal også vedlægge dit uddannelsesbevis og CV.
Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte Pia Hansen, leder af Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter på tlf. 25 31 14 14 eller på mail pha04@helsingor.dk
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Helsingør Kommune, Birkedalsvej 35A, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2296&ERId=81601
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834161