Nyt fra Snekkersten i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Snekkersten er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Bilist fik alvorsord med på vejen, Frederikssund

Søndag formiddag klokken 10.42 ringede en borger til politiet, da han havde mistanke om, at en medtrafikant kørte spirituskørsel. Medtrafikanten kørte ad Fjordlandsvej i en varevogn og slingrede mellem vejbanerne, kørte ud i rabatten og kørte meget tæt på de øvrige bilister. En patrulje kørte ud i området og fandt frem til bilisten i varevognen. Der var ikke tale om spirituskørsel, men bilisten fik et alvorsord om trafiksikkerhed med på vejen.

Køkkenelementer ødelagt, Hornbæk

Syv køkkenelementer i et byggeri på Rønnevej er mellem fredag klokken 17.00 og søndag klokken 11.50 blevet ødelagt af en eller flere ukendte gerningspersoner. Hærværket blev anmeldt søndag klokken 12.07.

Tre mænd taget for butikstyveri, Hillerød

Søndag klokken 13.04 blev tre udenlandske mænd i alderen 18-28 år taget for butikstyveri i Bilka i Slotsarkaderne. De blev alle tre sigtet for forholdet.

Jakke stjålet fra bil, Birkerød

Fra en bil, som holdt på Hørsholm Kongevej, er der mellem klokken 13.30 og 14.20 søndag eftermiddag stjålet en jakke, hvori der lå forskellige betalingskort og nøgler. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.

Bortvisning af uønsket person, Hillerød

Klokken 16.06 blev Nordsjællands Politi anmodet om at komme til Hillerød Station for at hjælpe med en meget fuld mand, der nægtede at forlade en bus. Da patruljen kom til stedet, valgte manden dog at efterkomme forespørgslen om at forlade bussen.

Tyveri fra personbil, Humlebæk

Klokken 16.41 blev det anmeldt, at der imellem klokken 13.30 og 16.30 var blevet stjålet en pung med indhold fra en personbil, der havde holdt parkeret foran Louisiana. Tyvene var kommet ind ved at knuse ruden i højre fordør.

Tyveri fra personbil, Snekkersten

Klokken 17.26 blev det anmeldt, at der imellem fredag klokken 17.20 og søndag klokken 17.20 var blevet stjålet rat og indbygget computer fra en BMW personbil, der havde holdt parkeret på Strandvejen. 

Spirituskørsel, Hornbæk

Klokken 17.35 blev en 35-årig udenlandsk mandlig bilist standset og kontrolleret på Hornbækvej ved Risby. Han fik alkometeret til at slå ud over det tilladte, hvorfor han blev kørt til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

Indbrud i forretning, Helsingør

Klokken 18.37 blev det anmeldt, at alarmen var gået klokken 18.28 i en forretning på Fabriksvej, fordi der var blevet smadret en rude. 

Politiet blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at der havde været indbrud, men der var ikke længere nogen gerningspersoner i området. Det kunne på tidspunktet for anmeldelsen ikke konstateres, om indbrudstyvene havde stjålet noget.

Tyveri fra personbil, Kgs. Lyngby

Klokken 18.37 blev det anmeldt, at der imellem søndag klokken 12.04 og søndag klokken 12.35 var blevet stjålet noget sportsudstyr, en jakke samt et par solbriller fra en personbil, der havde holdt parkeret på Ved Fortunen. Tyvene var kommet ind ved at knuse en rude i højre bagdør.

 

Færdselsuheld, Kgs. Lyngby

Klokken 20.19 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Kulsviervej i krydset ved Lundtoftevej, idet en bil ført af en 53-årig mand fra Kgs. Lyngby var stødt sammen med en bil ført af en 51-årig kvinde fra Virum. 

En patrulje blev sendt til stedet, hvor der kunne ses mindre materielle skader på bilerne, og umiddelbart var der ikke sket større personskade på nogle af de to.

Den 53-årige blev i den forbindelse sigtet for ikke at have overholdt sin ubetingede vigepligt.

 

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt den 31. januar - 6. februar 2022

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi