Nyt fra Snekkersten i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Snekkersten er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdselsuheld, Egedal

Kl. 7.36 skete der et trafikuheld på Roskildevej. Part 2 kørte kigge kø kørsel ad Roskildevej i sydlig retning med Ca. 15 km/t, hvor hun ud for Skatkærvej sænkede farten. Her blev hun påkørt bagfra af part 1, der kørte i samme retning - idet part 1 ikke havde bemærket, at Part 2 sænkede hastigheden. Ingen personskade.

 

Forsøg på tricktyveri, Virum

To kvinder forsøgte tirsdag eftermiddag klokken 14.45 narre en 83-åriug kvinde til at give dem adgang til hendes bolig på Skovridergårdsvej. Her ringede de klokken 14.45 på døren og den ene udgav sig for at være fra blikkenslageren, hvorefter hun gik ind i kvindens lejlighed. Men den 83-årige havde ikke nogen aftale med en blikkenslager, så hun tog fat i kvinden og hende om at forlade lejligheden. Den 83-årige beskriver de to kvinder, som ringede på hendes dør som A: udenlandsk af udseende, 25-30 år, 160-165 cm, kraftig af bygning, sort mellemlangt hår, iført sorte bukser, dansktalende. B: Udenlandsk af udseende, 20-25 år med sort hår.

 

Sigtet for spirituskørsel, Tisvildeleje

En 63-årig mand blev klokken 20.22 standset, da han kom kørende af Tibirkevej. Her ble han sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet for at få udtaget en blodprøve. Den skal nu analyseres for at fastlægge mandens nøjagtige promille til brug for den videre behandling af sagen.

 

Overfaldet i egen bolig, Jægerspris

En 67-årig mand fra Jægerspris blev tirsdag kl. 21.18 overfaldet i sit hjem af to mænd. Den 67-årig fik hjælp af en nabo, der fik tilkaldt hjælp, og manden blev derefter kørt på hospitalet. Senere på aftenen blev to mænd, en på 56 fra Skibby og en på 27 fra Smørum, anholdt i sagen. Vi har pt. ikke yderligere. 

 

Musik til ulempe, Charlottenlund

En studenterfest på Jægersborg Alle var tirsdag kl. 22.12 til gene for naboerne. Grundet travlhed blev der først sendt en patrulje til stedet kl. 03.19, hvor festen blev lukket. 

 

Musik til ulempe, Charlottenlund

En patrulje kørte tirsdag kl. 23.33 ud til en adresse på Ordrupvej, hvor der blev spillet høj musik. Patruljen tog en snak med de festende, der herefter slukkede for musikken. 

 

Musik til ulempe, Snekkersten

En fest i et telt på Strandvejen larmede så meget kl. 23.40, at der blev klaget over det. En patrulje kørte ud til stedet, der herefter skruede ned for festen. 

 

Frarøvet telefon, Rungsted Kyst

En 15-årig fra Rungsted Kyst blev onsdag 00.10 på Rungsted Havn antastet af tre mænd, der skubbede ham så han faldt til jorden og herefter stjal hans telefon. 
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi