Pædagogmedhjælpere søges til kreativt SFO-arbejde i naturskønne omgivelser ved Snekkersten Skole

dato

18 timer om ugen.

Da vores dygtige Pædagogmedhjælper forlader os til fordel for København, søger vi et par nye selvstændige og initiativrige medhjælpere - med flair for samarbejde.

Erfaring er godt, men det allervigtigste er, at I har stor lyst til det pædagogiske arbejde omkring vores 100 skønne børn, sammen med jeres 4 faste kolleger.

Vores SFO er beliggende på Snekkersten Skole, i et fantastisk område nær Øresund – og med skoven i baghaven. Vi har skønne udendørs arealer, en skateboardrampe, og masser af fede aktiviteter i gang. Der er dog stadig plads til det du kan bidrage til at gøre børnenes fritidsliv endnu federe.

Vi forventer, at I

  • kan indgå i frugtbare og respektfyldte relationer til børn, forældre og kolleger.
  • kan bidrage til vores aktivitetsvifte med noget I både brænder for, er gode til – og som vil begejstre børnene.
  • er i stand til at fremføre jeres egne perspektiver på børn, og vores pædagogiske arbejde.
  • også er frisk på praktiske opgaver.

I kan forvente
  • en SFO, hvor nysgerrighed, dialog og tro på børnene er omdrejningspunkter.
  • en SFO i trivsel, hvor vi forventer noget af hinanden – og vil noget sammen.
  • en alsidig gruppe af fagligt dygtige og stabile medarbejdere, med en humoristisk omgangstone.

Arbejdstiden ligger dagligt inden for tidsrummet 13.00 – 16.45. Ind imellem vil du deltage i et formiddags-møde, og i løbet af året skal du forvente et begrænset antal aftenmøder, og et par pædagogiske dage i weekender.

Der er mulighed for, at I kan deltage i indkøringen af nye SFO-børn i maj og juni – og I skal være friske på at repræsentere vores SFO i hele kommunens SommerCamp indenfor ugerne 29, 30 og 31.

Stillingerne er på 18 faste ugentlige timer, men deltagelse i ovenfor nævnte maj / juni-forløb, kan give mulighed for 37 ugentlige timer over de to måneder.

Hvis du vil høre mere er du velkommen til at kontakte Leder af Fritidsområdet på Skolerne i Snekkersten, Jon Sigbert Sorth [25 31 12 48 / jso38@helsingor.dk].

Ansøgningsfristen er søndag den 15. februar 2026, klokken 23.59. Samtaler afholdes fredag den 20. februar, om formiddagen.

Vi ønsker du kan starte den 1. marts 2026 – eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til principperne for Ny Løn, efter overenskomst med FOA.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SFO Snekkersten, Klostermosevej, 3070 Snekkesten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/795e2fc1-1079-499b-997b-85a360211d85

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet