BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du en hverdag med et godt arbejdsmiljø? Hvor der er højt til loftet når det gælder ideer og udvikling?
Så kom til os til Nivå Hjemmepleje.
Nivågruppen er en velfungerende og meget engageret hjemmeplejegruppe hvor vi er knap 55 medarbejdere fordelt på dag og aften. Udover sosu personale og sygeplejersker har vi TSH ergo-terapeut (træning som hjælp), farmakonom samt elever, studerende og ufaglærte.
Her arbejder vi på tværs af faggrupper i teams med en rehabiliterende tilgang der tager udgangspunkt i borgerens behov og medarbejderens kompetencer.
Vi arbejder aktivt med udvikling af teamstrukturen gennem projekt selvstyrende teams som du kan læse mere om her: https://hosfrede.dk/naar-du-er-paa-arbejde/selvstyrende-teams-hjemmeplejen
I praksis har projektet blandt andet sat spot på samarbejde og givet os stor værdi i sammen at tage et større ansvar for opgaverne og indflydelse på dagens tilrettelæggelse.
Vi arbejder med at sikre trivsel, kontinuitet, høj faglighed og kompetenceudvikling hos den enkelte medarbejder.
”Vi mødes hver morgen til et koordineringsmøde inden vi kører ud til borgerne. Det kvalificerer vores indsats, giver mere kontinuitet hos borgerne og gør samtidig noget godt for samarbejdet. Her i Nivå kender vi vores kollegaer og hjælper hinanden i hverdagen”
Social- og sundhedshjælper Ann Dalbro
I Nivågruppen lægger vi vægt på faglig udvikling, det gode samarbejde med borgerne og deres pårørende. Der er en god struktur for møder med tværfaglige samarbejdspartnere, som fx visitation, demenskoordinatorer, terapeuter og kliniske diætister. Samtidig har vi stort fokus på den daglige, faglige sparring og det kollegiale sammenhold med plads til grin og fællesspisning.
"Jeg er utroligt stolt af at være en del af Nivågruppen, hvor vi virkelig tager ansvar for vores arbejde og vores borgeres behov. Det er en unik arbejdsplads, hvor vi arbejder på tværs af faggrupper og altid stræber efter at blive bedre. Jeg ser frem til at arbejde sammen med vores kommende SSH- kollegaer og fortsætte med at udvikle vores teamstruktur og faglige kompetencer. Det der gør Nivågruppen helt specielt er, at vi har et rigtig godt og stærkt socialt fælleskab.”
Sygeplejerske Michelle Frølund
Vi ønsker os en kollega der:
• er en teamplayer, tålmodig og fleksibel.
• arbejder med fokus på rehabilitering.
• kan dokumentere elektronisk, eller har mod på at lære det.
• er faglig stærk, og ønsker at udvikle sig.
• God introduktion, tilpasset individuelt
• Weekendvagt hver 2. eller 3 weekend
• Godt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling
• En bred gruppe af kollegaer både fagligt og kulturelt. Hos os er forskellighed en styrke.
Så skynd dig at ringe til Områdeleder Nadja Maria Hageskov, tlf. 4171 7917, eller endnu bedre send os en ansøgning. Vi gør opmærksom på at vi afholder samtaler løbende.
Stillingen er på 32-35 timer. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst
Vi gør opmærksom på at der indkaldes løbende til samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Hjemmepleje, Mergeltoften, 8, 2990 Nivå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/social-og-sundhedshjaelper-til-niva-hjemmepleje/y76zxt/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833547