Specialpædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at arbejde i et mangfoldigt børnehus for enden af Sct. Georgsvej i Espergærde, med kollegaer, som er vilde med at udvikle både sig selv og ikke mindst skabe udviklende hverdag for alle børn?

I en lige nu tidsbegrænset stilling søger vi en ressourcepædagog!

Du møder ind i huset, og du vil opleve, at nogle af dine kollegaer har åbnet børnehuset. Du vil derfor blive modtaget af børn og voksne, hvor dagen allerede er godt i gang. Du mærker børn og voksnes energi og glæde. Dagen byder på masser af stjernestunder, positive udfordringer og tidspunkter hvor noget er bøvlet, særligt for nogle børn. Du vil tænke, med min personlighed og faglige tilgang vil jeg kunne være med til at ændre noget af det som er bøvlet for barnet. Du vil opleve at du trives med at have din hverdag både i samspil med et enkelt barn og en gruppe af børn. Du vil ligeledes opleve at trives med at arbejde tværgående i huset. Samlet set vil du være med til at understøtte trivsel specifikt hos de børn som lige nu er i et afklarende forløb, hvor du bliver en vigtig brik.

I Børnehuset Elverhøjen arbejder vi ud fra bevidstheden om, at vi ser os selv som en del af løsningen, for at skabe trivsel og udvikling i børnegruppen.

Kort om os
Vi er et børnehus med dygtige og engagerede medarbejdere, som brænder for kerneopgaven og som er meget ansvarsbevidste. Vi har en dagligdag med fokus på faglig kvalitet, nærvær og med mulighed for spontane og planlagte aktiviteter både ude og inde. Vores pædagogiske hverdag har flere udgangspunkter, nogle gange i et enkelte barn andre gange små og store fællesskaber.

Vi har en hverdag, hvor vi har oplever at flere og flere børn, har behov for at vi gør noget særegent for, at de kan være den bedste udgave af sig selv og fungere i den samlede børnegruppe. Det betyder også, at vi bruger ekstra meget energi på forældresamarbejde, hvilket vi oplever positivt og givende både for børn, forældre og personale. Vi vægter og værner alle om det gode arbejdsmiljø, som vi er fælles om at sikre. Vi prioriterer åben dialog med udgangspunkt i gensidig nysgerrighed.

Vi har til huse for enden af en blind vej midt i Espergærde. Det betyder vi har bymiljø og naturen med skov og strand lige uden for døren. Vi er et børnehus med ca. 117 børn i alderen 0-6 år. Personalestaben består af en stor andel faste og erfarende pædagoger, ligesom flere af vores pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere har været i dagtilbud i mange år. Derud over har vi løbende studerende fra flere forskellige studier. Vi har en fantastisk forældregruppe, som er aktive på den måde, at de tager både helt og delvist ansvar for sociale arrangementer, med henblik på, at den pædagogiske hverdag kan rettes mod børnene.

Kunne vi være et match?
Vi ønsker at finde dig som er dygtig og brænder for at være med til at sætte en høj standard også for de børn, hvor livet er mere bøvlet end for andre.

Du har muligvis erfaring som ressource- eller støttepædagog og på den måde erfaring med at arbejde selvstændigt i en hverdag, organiseret af kollegaer, men med fokus på at skabe et læringsmiljø for alle børn.

Vi ønsker at finde dig, som er rummelig og nærværende i dit samspil med andre og som brænder ekstra meget for de børn, hvor livet fra tid til anden kan være svært. Dig som kan være med til at skabe forudsigelighed og som kan være med til både at få talt om og sat handlinger i gang også der, hvor det umiddelbart kan virke umuligt i et alment dagtilbud.

Du har en interesse i, at være med til at udvikle og beskrive din egen stilling. Da det er en akut opstået stilling har vi ikke en færdig stillingsprofil.

Du vil lige nu blive ansat til to helt specifikke opgaver, stillingen kan udvikle sig til ansættelse i hele Børnehuset Elverhøjen.

Vi er et børnehus der dagligt organiserer os, så det giver mest mening for børnene. Og hvad er så mest mening for børnene? Og for hvilke børn. Vi har i huset en forventning om, at alle er mødestabile, da vi og børnene er afhængige af hinanden for at kunne alt det, vi drømmer om sammen og med børnene.

Vi leder efter dig som vil have en fantastisk arbejdsplads med engagerede kollegaer, som du både kan være faglig og grine sammen med og som ved, at du selv aktivt bidrager til det gode arbejdsmiljø og konstruktive samarbejde – både med forældre og kollegaer. Vi leder efter dig som har et positivt livssyn og er optimistisk af natur - og som viser det både i ord og adfærd.

”Jeg er særlig glad for at arbejde i Børnehuset Elverhøjen, da jeg tror vi adskiller os fra andre børnehuse, vad at have en virkelig høje faglighed. Vi bruger en struktureret hverdag til at give optimal mening for børn og voksne. Det er godt for de udfordrede børn, men i høj grad også for alle andre.

Vi er i evig udvikling og har altid ”lige været” i en form for uddannelsesforløb, der med fordel tilpasses og implementeres i børnegruppen.

Det der med, at græsset ikke er grønnere i et nyt hus, det giver virkelig mening for mig”.

Lotte pædagog

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og ud fra det timetal, vi sammen finder passende mellem 25 og 30 timer. Tillingen er pt. tidsbegrænset til 31. oktober 2023. Vi tager reference og indhenter. Børne- og straffeattest for den ansøger som vi påtænker at ansætte.

Kontaktoplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller lyst til at komme forbi for at se og mærke stemningen i huset, kan i uge 28, 29 og 30 kontakte Alexander, Pia eller Karen på 49 28 43 49 fra uge 31 så ring gerne til leder Maiken Willer Christensen på tlf. 41 86 80 03.

Kan du se dig selv i ovenstående?
I så fald vil vi glæde os til meget til at modtage din ansøgning, senest d. 6. august 2023.

Vi holder løbende samtaler for de kandidater vi gerne vil se til samtale.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Helsingør Kommune, Sct Georgs Vej 17, 3060 Espergærde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2296&ERId=83441

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874792

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet